Der er nu åbent for tilmelding til den forestående sæson, som starter den 1. september 2016 og slutter midt i maj 2017.
Vi beklager den sene åbning af tilmelding og offentliggørelse af program. Dette skyldes, at vi for de to næste sæsoner er blevet beskåret med 12 ugentlige træningstimer, hvilket har gjort det ekstra svært at få program-kabalen til at gå op. Heldigvis har vi fået brikkerne lagt nu og ser frem til endnu en spændende og lærerig sæson i Gymnastikforeningen Øbro.
Er du i tvivl om hvilket hold, dit barn skal tilmeldes, så kontakt formand Beth Thygesen på gymbedde@hotmail.com eller på telefon 5120 3623.
Vel mødt i gymnastiksalene fra 1. september!